Gårdbesøg

Høstmarked.

Vi holder økologisk Høstmarked hvert år den første weekend i september. I 2018 er det lørdag den 1. og søndag den 2. september.

Lørdag åbner vi høstmarked kl. 10.00, søndag er der musik og sang med lokale musikere. Begge dage er der lokale udstillere og en ernæringsterapeut, der tilbereder tapas med gårdens råvarer samt en café.

Til vores høstmarked har du altid mulighed for at se markerne til fods eller med traktor og vogn. Vi har også en halmlegeplads. Der er en bålplads, hvor du kan bage snobrød og døren står åben til hønsehuset og hønsegården. Kirsten kommer med sine søde heste, og mod betaling kan du ride eller køre med hestevogn. Gårdbutikken er selvfølgelig åben, og vores café sælger brød med pålæg, kager, varme majs, snobrødsdej, kaffe, te, Søbogaardsaft og øl.

Læs hele programmet her: Høstmarked 2018

Rundvisning.

Der er også mulighed for at få en rundvisning for større eller mindre selskaber efter aftale. Ring og hør for priser.

Økologisk skolegård.

Skoler kan komme på gårdbesøg. Her vil være rundvisning, undervisning og evt. foredrag og smagsprøver. Kontakt Karen Nørby på 27529036 eller på mail [email protected] for at høre nærmere og for priser.

P1000222P1020476P1020310P1020307